Vores solsystem blev dannet for ca. 4,6 mia. år siden. Man regner med, at en sky af gas og støv fra en uddød stjerne lagde grundlaget til byggematerialerne til vores stjerne og planeter. I nabolaget var en megastjerne (med en størrelse på op imod 100 gange Solens), der udsendte chokbølger af radioaktivitet med en hastighed af 20.000 km/sek. Disse chokbølger blæste meget af gas- og støvskyen væk, mens den resterende del blev presset sammen. I midten af skyen blev der dannet et utroligt højt tryk; nok til skabelsen af en stjerne. Stjernen optog 99,9% af al massen i skyen. Den resterende del af skyen (0,01%) cirkulerede på en skive, også kaldet en protoplanetarisk skive, rundt om den nyfødte stjerne. Grunden til, at planeterne ikke bliver trukket ind i Solen (som følge af den enorme massetiltrækning), er delvist den kaft, centrifugalkraft, som slynger planeterne rundt, og delvist udstrålingen fra Solen, der modvirker tiltrækningskraften.
Tættest på Solen klumpede de faste materialer, sten og metaller, sammen til de fire inderste klippeplanter, Merkur, Venus, Jorden og Mars. Gasserne fordampede til fjernere egne og samledes og i de fire yderste gasplaneter, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Megastjernen, der som følge af sin enorme størrelse og kraftige fussion, har en kort levetid på et par millioner år. Den eksploderede i en supernova og var tæt på at blæse det spæde solsystem fra hinanden.
Som sagt er vores solsystem 4,6 mia. å gammelt, og man regner med, at solen har ca. 6 mia. år tilbage, før den selv eksploderer i en supernova. Inden da vil Solen hæve op til enorm størrelse, brænde Jordens atmosfære af.
En tegning af solsystemet, som man formoder det så ud for 4,6 mia. år siden.
I midten er den spæde sol, rundt om cirkulerer den protoplanetariske skive af støv og gas.
(Billede fra:http://ibog.fysikabbogen1.systime.dk/index.php?id=196)
Solsystemets dannelse
Vores solsystem blev dannet for ca. 4,6 mia. år siden. Man regner med, at en sky af gas og støv fra en uddød stjerne lagde grundlaget til byggematerialerne til vores stjerne og planeter. I nabolaget var en megastjerne (med en størrelse på op imod 100 gange Solens), der udsendte chokbølger af radioaktivitet med en hastighed af 20.000 km/sek. Disse chokbølger blæste meget af gas- og støvskyen væk, mens den resterende del blev presset sammen. I midten af skyen blev der dannet et utroligt højt tryk; nok til skabelsen af en stjerne. Stjernen optog 99,9% af al massen i skyen. Den resterende del af skyen (0,01%) cirkulerede på en skive, også kaldet en protoplanetarisk skive, rundt om den nyfødte stjerne. Grunden til, at planeterne ikke bliver trukket ind i Solen (som følge af den enorme massetiltrækning), er delvist den kaft, centrifugalkraft, som slynger planeterne rundt, og delvist udstrålingen fra Solen, der modvirker tiltrækningskraften.
Tættest på Solen klumpede de faste materialer, sten og metaller, sammen til de fire inderste klippeplanter, Merkur, Venus, Jorden og Mars. Gasserne fordampede til fjernere egne og samledes og i de fire yderste gasplaneter, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.
Megastjernen, der som følge af sin enorme størrelse og kraftige fussion, har en kort levetid på et par millioner år. Den eksploderede i en supernova og var tæt på at blæse det spæde solsystem fra hinanden.
Som sagt er vores solsystem 4,6 mia. å gammelt, og man regner med, at solen har ca. 6 mia. år tilbage, før den selv eksploderer i en supernova. Inden da vil Solen hæve op til enorm størrelse, brænde Jordens atmosfære af.
En tegning af solsystemet, som man formoder det så ud for 4,6 mia. år siden.
I midten er den spæde sol, rundt om cirkulerer den protoplanetariske skive af støv og gas.
(Billede fra:http://ibog.fysikabbogen1.systime.dk/index.php?id=196)